Historisk

Kalkmalerierne

I hu kom døen (d.v.s døden) med sin buue
komer snart oc vil di skjue (d.v.s. dig skyde)
Det er ikke tilfældig symbolik, når to storke, hvoraf den ene har en hugorm i næbbet, er placeret over døden. Storken har flere symbolværdier. Som slangedræber er den et Kristussymbol, kvindens sæd, der skal knuse slangens hoved (jf. 1. Mosebog 3,15). Storken opfattes tillige som troskabens og kærlighedens fugl, hvilket er endnu en grund til at se den som symbol på Kristus. Hele kompositionen handler om at gøre sig følgende klart: Bestandigt truet af døden, er vi helt og holdent prisgivet Kristus, dødens overmand.
Der har været andre kalkmalerier i kirken, som desværre har været i så dårlig stand, at de er blevet kalket over igen; I sydsiden under vestre hvælv har der været en rytter, i østre hvælv en afbildning af barnet i stalden og de vise mænd, en luthersk altergang og muligvis en dommedagsscene.